Tuesday, December 14, 2010

"Sukkerfrie" snacks

Jeg har fået forespurgt om opskrifter til nogle af de "sukkerfrie" snacks jeg render rundt og laver til Tobias. De er altså ikke sukkerfrie - der er typisk en del frugtsukker i, men det er så indlejret i tørret og frisk frugt som også indeholder mineraler m.m. Men de kan altså sagtens laves uden rafineret sukker.

Romkugler
Hovedbestanddelen her er nødder for at det skal blive bedst, synes jeg.
- Hvad der er af nødder (hasselnødder, valnødder, mandler og lidt hørfrø virker i hvert fald) og evt lidt havregryn.
- Tørret frugt. Her er særligt dadler, abrikoser og figner velegnede. Jeg synes rosiner gør det for syrligt.
- lidt væske, fx rom, grand marnier, olie eller smeltet smør.
- kakao og evt kokos
Blend nødder i en foodprocessor eller blender der kan hakke ting. Kom så frugt til og til sidst væske og blend videre i et par minutter.
Bland så kakao i. Til en god håndfuld masse skal man ca bruge en spsk.
Når massen er blandet kan man rulle kugler som man til sidst ruller i kokos eller kakao. de bliver bedst hvis de får lov at hvile sig i køleskabet i et halvt døgns tid.

Smoothie-is
Man laver sin yndlingssmoothie og kommer den i pindis-forme. De smoothies man kan købe bliver for søde til is, synes jeg. Det er meget rart at balancere med nogle ingredieser der ikke er alt for søde, fx mælk, youghurt eller vandet/syrlig frugt.

Muffins
Muffins er traditionelt ikke så søde, men superlækre og nemme at lave.
- 1/2 l mel (halvdelen kan udskiftes med fx havregryn eller boghvedemel, men ikke grahamsmel med mindre de skal være madagtige)
- 2,5 dl mælk
- 1 æg
- 2 tsk bagepulver eller 15 g gær(så skal dejen hæve 1/2 time + 1/2 time i formen inden den bages)
- evt 2 spsk honning eller sukker
- lidt salt og fedststof (op til 1 dl alt efter smag).
Desuden fx hakket nødder og chokolade, optøede eller tørre blåbær, tranebær, revet æble/gulerod.
Det tørre blandes og det våde blandes og til sidst blandes det hele. Bruges gør skal mælken være lunken. Bages i 200 grader i ca 20 min

0 Comments:

Post a Comment

<< Home