Monday, May 01, 2006

Første maj er opium for intellektuelle

På bunden er jeg socialist af den pragmatiske slags. Jeg mener der skal være et godt og gratis sundhedssystem (det kan sikkert oven i købet betale sig), rimelige humane vilkår for alle og at vi der tjener penge bør være med til at finansiere det. Men jeg er onde lyneme træt af at skulle være solidarisk med ”arbejderne” der i øjeblikket har bedre vilkår og væsentlig mindre stress end mange andre samfundsgrupper i Danmark.

Første maj er for mig en dag hvor man mødes med venner og drikker øl. Det plejer at være hyggeligt og nogen gange går man også op for at høre taler. Men 1. maj er arbejdernes kampdag, og man er jo faktisk mødt op for at vise solidaritet med dem.

Men ikke i år! Jeg vil gerne være solidariske med de ufaglærte, folkeskolelærerne og professions- og timelærene. Dem der i øjeblikket må løbe hurtigere og hurtigere for ringe løn i forbindelse med en såkaldt effektivisering, der for mig at se i høj grad kun medfører ringere kvalitet.

Desværre er denne gruppe lullet ind i den her ”vi skal være solidariske med dem (vi tror) har der værre end os”. Første maj er et opium for de intellektuelle, der efterhånden blevet fremmedgjorte fra deres arbejde, deres fagforeninger og deres integritet.

Tag nu de rigtige arbejdere som vi solidariserer med første maj. For eksempel håndværkere. De københavnske håndværkere griner hele vejen til banken hver gang de har faktureret et stykke arbejde. Ikke bare er det ok – at DE ikke overholder deres aftaler, de laver også tingene dårligt og tager dertil en timeløn, der ville gøre min chef grøn i hovedet, hvis jeg bad om det.

Alt fra håndværkeren nede om hjørnet til HTH – ikke én håndværker har jeg mødt der både er rimelig i pris, og som laver deres job ordentligt og med håndværker-faglig stolthed. Og hvor mange af den slags arbejdere har vi set der er solidariske med førnævnte udsatte gruppe?

Jeg orker næsten at ikke skulle ud på fælleden og få tudet ørene fulde med ”arbejder-solidaritet”. Man bør ændre 1. maj fra at være arbejdernes internationale kampdag til at være ”kampdag mod uretfærdigheden” eller bare ”Kampdag” et eller andet mere rammende som jeg ikke kan komme på i skrivende stund. Hvis bare alt det der arbejder-snak ville forsvinde vil jeg godt komme.

2 Comments:

Blogger Thomas Kjaer Jensen said...

Hej Sine
Interessant at læse om hvordan du opfatter 1 maj. Tænkt sådan har jeg faktisk selv gjort det i flere år. Jeg har rent mentalt - og når jeg skulle forklare det for mine børn - sagt at 1. maj er kampdagen mod uretfærdighed. Det er den dag hvor vi tager parti for fattigrøvene og dem "de andre ikke vil lege med". Helt enig med dig i det med håndværkerne og funktionærer som mig. Det er slet ikke os der er den svage part- men derimod kontanthjælpsmodtagere, asylansøgere, U-landene for nu også at tage den 3. verden med

8:49 PM  
Blogger Sine Zambach said...

Tak for dit svar. Ja - det er faktisk lidt pinligt at jeg glemte den tredie verden i farten. Jeg endte med at tage til 1. maj alligevel for at mærke suset af idealister i alle aldre.

6:16 PM  

Post a Comment

<< Home